Er Product Management Software et uundværligt værktøj i en Product Management funktion, eller er det ikke lige så nyttigt, som producenterne ønsker, at det skal være?
Der findes forskellige slags software på markedet, der kan hjælpe med at strukturere og planlægge dine Product Management aktiviteter. Det tyder på, at der er et markedsbehov for den slags software, men hvis du i forvejen ikke har en strategisk vision eller produktstrategi for dit produktområde, og du ikke ved, hvor du vil hen med det, er Product Management software så en god løsning? Generelt er svaret nej. Shit in, shit out.
Effektive processer
Men har du defineret dine strategier, så vil det at implementere Product Management software gøre processerne eksplicitte, samtidig med at det samler og opdaterer hele teamet undervejs i dets udvikling. Hvem kender ikke situationen, hvor en kollega spørger ind til en idé, han leverede tre måneder tidligere, og du rent faktisk ikke kan redegøre for, hvad der er sket med hans input efterfølgende. Det er demotiverende og vil naturligvis påvirke lysten til at komme med flere input negativt.
Det går endvidere udover muligheden for at sikre en effektiv proces, og gør at der ikke kan drages nytte at best practices fremadrettet.
Hold kunderelationer og projekter ajour
De fleste løser ikke længere deres kunderelationer i et excel-ark, og der er en udbredt enighed om, at du opnår større effektivitet ved at implementere et CRM-system til at holde dine kunderelationer og projekter ajour. I Nevico mener vi, at det samme gør sig gældende inden for dedikeret Product Management software, og vi anbefaler derfor alle at kigge nærmere på mulighederne på markedet for at sikre en optimal håndtering af jeres ideer.
At der endvidere er skabt integration til Jira, Slack, Trello etc. i flere af systemerne gør bare værdien endnu større, da du dermed opnår yderligere effektivitet i samarbejdet med udviklingsafdelingen.
Det kan altså være et nyttigt værktøj i en Product Management funktion og vi anbefaler, at du derfor undersøger, om der eksisterer et relevant tool for jeres virksomhed.
Eksisterende løsninger
Overvejer du nu at bruge Product Management software findes der flere gode; som for eksempel Aha!, Prodpad og Roadmunk.
Tag fat i Nevico ApS, hvis du ønsker sparring omkring funktioner, de mest relevante systemer, implementering og grundlaget for det hele; produktvisionen og produktstrategien.