Beslutninger der kommer fra direktionen og bestyrelsen passer ikke altid lige ind i den plan, du havde for produktudviklingen, og du kan ikke få øje på product market fit. Alligevel bliver du nødt til at gå videre med den dårlige idé. Nevico giver et bud på, hvordan du kan vende den dårlige idé til en succes.

Vend ideen til noget, du tror på

Det kan være hårdt, at acceptere at skulle arbejde videre med en dårlig idé, men jo hurtigere du indser det, desto hurtigere kan du vende situationen. Det er vigtigt, at have en positiv attitude samt en tiltro til, at dine kompetencer og hårde arbejde skaber gode resultater.

Sæt dit eget præg på ideen

Vær tro mod den oprindelige idé, men sæt dit eget præg på den. Det kan du gøre ved at benytte dine særegne kompetencer, og ved at være kreativ. Det er ikke alle ideer, der er chefens hjertebarn, og ofte er de vigtigste parametre, at du overholder tidsfristen og budgettet.

Vær Lean

Det er en fordel, at være ærlig omkring produktet, når I tester det. Det skal ret hurtigt afgøres, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Ved ikke at holde dig til en fast plan eller en proces, åbner du op for en masse muligheder.

Du skal vide, hvad der måles på

Du skal give relevant rapportering til den øverste ledelse, ellers kan du blive mistænkt for bevidst at ødelægge ideen. Du skal ikke rapportere hver mindste detalje, men skab i stedet en god historiefortælling og en vision.

 

Produktudviklere skal ofte arbejde med andres ideer, som de umiddelbart ikke tror på, men ved at gøre brug af gode metoder og tools kan den dårlige idé vendes til noget, der rent faktisk bliver en succes.